HOTEL ST GILLES – LONDON ***
Det 3-stjernede Hotel St. Giles ligger helt suverænt i Bloomsbury i hjertet af London, et stenkast fra British Museum og den kendte shoppinggade Oxford Street. I kort gå-afstand finder du desuden Picadilly Circus, Covent Garden, Chinatown og de mange West-End teatre.
Nærmeste undergrundsstation er Tottenham Court Road station, hvorfra du kan nå Londons mange attraktioner og andre spændende bydele enten med undergrunden eller med en af de karakteristiske røde dobbeltdækkerbusser.
På hotellet findes 24 timers reception, morgenmadsrestaurant med buffet, flere restauranter, bar, elevator og casino. I underetagen ligger YMCA med indendørs swimmingpool og fitness-center, som kan benyttes mod ekstra betaling. I nærområdet ligger et hav af spisemuligheder og for de købelystne strækker pengene langt i den store Primark tøjbutik, der ligger 1 min. gang fra hotellet.
Hotellet råder over 705 forholdsvis små værelser, alle indrettet med eget bad/toilet, tv, hårtørrer, sikkerhedsboks, kaffe-/te-faciliteter og WiFI (mod betaling). Dobbeltværelser enten med dobbeltseng (140cm) eller 2 enkeltsenge.
På St. Giles bor du enkelt og godt, lige i smørhullet af den pulveriserende storby.
.